De unge er slet ikke kreative!

I min iver efter at skabe ting af skrottede materialer, begyndte jeg at lave julepynt i 2012. Jeg organiserede et julemarked i Det Økologiske Inspirationshus, hvor alle boder bød på utallige ting lavet, alle lavet af det vi alle sammen går og smider ud i hverdagen.

Men der var ikke så megen dialog. Det er der så mere af i år. Jeg droppede nemlig julemarkedet, og har i stedet tilbudt BEVAR workshop-forløb, hvor jeg har lavet julepynten sammen med deltagerne. Udgangspunktet er at materialerne er skrot og skrammel - selvfølgelig, og at dialogen undervejs er kommet omkring både forbrug, genbrug, affald, grøn omstilling, cirkulær økonomi og import af julepynt.

Jeg har haft brug for at få mere af den dialog i gang, få kastet nogle ringe i vandet og dermed også opleve en større tilfredsstillelse selv. Og det har jeg så gjort, fået og hurra for dét. Folk går til den og laver mange forskellige hyggelige juleting.

Og stor var da også begejstringen hos mig, da jeg kom ud og skulle tale med ca. 130 efterskole-elever. Skønne unge mennesker. Men kreative – dét er de altså ikke. Synes de selv.

Det var ellers vigtigt for mig at komme omkring netop kreativiteten i min snak overfor dem. Det kan jo ikke være noget nyt efterhånden, at viden ikke længere er magt. Hvis vi ikke kan hælde den ud af ærmet, så kan vi bare google den. Keep it simple!

Men det er kreativiteten, som omsætter, som skaber, forvandler, forbedrer. Gennem kreativiteten kan utallige ideer opstå og mirakler ske. Og det fine er at vi alle er kreative. Og det bedste er – det her er ikke engang noget jeg har valgt at tro på. Det er bare sådan det er. Sandheden. Det er enkelt – og det virker.

Men som man spørger – får man svar. Og jeg spurgte dem direkte: ’Synes I, at I er kreative’. Og ærligt talt. Det var ikke særlig opløftende at kun ca. 25 ud af de 130 elever ville betegne sig selv som værende kreative. Men hey, jeg har tænkt over det.

Nu var jeg jo så heldig at se dem gå i gang med en masse forskelligt skrot, som de selv havde samlet sammen i anledning af mit besøg, som havde titlen ’Fra skrot til julepynt’. De viste faktisk skønne tegn på nysgerrighed, de fik vendt op og ned på tingene og skabt nogle sjove og fine ting. Og netop dét er jo kreativitet. Så det er den ene ting: de siger ét og gør noget andet. (På billedet herunder kan man se der er gang i gammelt nodepapir, med iPhonen indenfor rækkevidde.)

Men jeg har også tænkt over hvad de mon ligger i ordet ’kreativ’. Jeg er nemlig ikke sikker på der er helt overensstemmelse mellem hvad de hver især tænker og hvad jeg egentlig selv mener.

Min konklusion er: jeg har været så utrolig heldig at have lidt tid med en masse KREATIVE unge mennesker, som bare ser sig selv som noget andet lige nu. Det ændrer sig er jeg sikker på. 

I fremtiden er nødt til at bruge vores kreativitet meget mere. Det lyder trist, når der er lidt tvang over det. Men det vil ikke føles som tvang. Det vil føles som en befrielse. Tænk på hvor mange af de her unge mennesker, som slipper for at lave det samme som deres forældre har gjort. Mange af dem slipper for det sure rutinearbejde – men får den fantastiske udfordring at bruge deres kreativitet til fx at skabe deres egne jobs, og måske endda andres jobs også.

Der er for tiden 18 millioner unge mennesker i EU, som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Vi har brug for al den kreativitet vi kan opstøve!

Og tillad mig så her at slå et slag for de lidt mindre mennesker – børnene. Kimen. For hvad er det de får og lærer gennem deres opvækst? Måske har vi en udfordring netop her. Hvis voksne mennesker som er omkring vores børn, hjemme eller i institutioner, stadig går og tror at perlepladen er lig med kreativitet – så stemmer jeg for at alle perleplader forsvinder fra hylder, skabe, skuffer og fra det danske ordforråd. Amen. Og lad os så komme videre.

Kokosnødder og kreativitet

Det kan godt være, at livet er som en æske chokolade – men så vil jeg til gengæld hævde, at affald er som kokosnødder …

Kender du det? Tankerne flyver. En dag tænkte jeg: gad vide hvordan noget så fantastisk som kokosnødder egentlig blev opdaget? Og frem dukkede følgende scenarie:

Forestil dig livet omkring en gruppe kokospalmer for 10.000 år siden. Før den blev 'opdaget' må folk jo ha' fået den i knolden ind imellem, uden at vide hvad de skulle bruge dem til. I en periode er det alvorlige emne måske taget op ved bålet om aftenen. Man har måske fokuseret længe på problemet - det hårde slag. Og det kunne ikke jo blive ved. 

Stemningen er muligvis blevet tilspidset, da de mest aggressive har foreslået et modangreb: ’Kunne vi ikke bare fælde de kæmpe træer, som tingene hænger i – så er de væk en gang for alle’ Og det har naturligvis virket provokerende på andre, nemlig dem som gik og nød godt af den skygge, som palmetræerne gav. 

Dilemmaet er nok taget op på forskellig vis, så efter snak og måske et par slagsmål forestiller jeg mig at et enkelt menneske, har formået at vende op og ned på måden de vurderede kokosnødden på. Måske har hun … eller han ... taget en i hånden og kigget nærmere på den.  Hun har undersøgt, hvad den var lavet af. Måske har hun banket den imod sit hovede eller en klippe og fundet ud af, at der inde bag den store irriterende hårde og trådede kokosskal var den lækreste hvide kokos, som kunne spises, og som oven i købet smagte godt.
 

Hun må jo være blevet hædret og fejret i årevis. For det er jo ikke svært at forestille sig, at efter dét er der kommet en sjovere snak omkring bålet: hvordan kommer vi derop og får fat i de skønne, skønne nødder?

Og så ved vi alle sammen at nogen har opdaget, at den tynde, hårde kokosskal kunne anvendes til fremstilling af bl.a. smykker, skåle og skraberedskaber.

Og senere har man fundet ud af, at det yderste, trævlede lag på kokosnødden består af fibre, som kan anvendes til fremstilling af tov, tæpper, måtter og andre nyttige ting og sager. I dag kender vi jo også alle til kokosmælk, som er fremstillet af en blanding af presset kokoskød og kokosvand.

Min pointe er selvfølgelig, at når det handler om irriterende problemer som kokosnødder og affald, så er det kreativiteten, der skal på banen. Kreativitet gør at vi er i stand til at se det hele fra en ny vinkel for at give plads til at noget nyt opstår. Og det kunne jo være, man kunne få noget fornuftigt ud af det!
(foto: Merete Asmussen)

En snak med mine børnebørn i ca. år 2035

Jytte Abildstrøm sagde en gang til mig: ”Fra nu af kan det da kun gå fremad!”. Det var så smukt sagt, synes jeg. Ordene faldt lige efter Klimakonferencen i 2009, hvor vi var nogle stykker som sad tilbage med en 'mavepuster-fornemmelse' og drøftede forløbet.

Negativ kan man alt for hurtigt og nemt blive, så jeg vil undlade at uddybe. For der ER jo så meget mere energi i at være positiv og optimistisk. Og jeg vil da påstå at det også er sjovere at være både visionær og idealist. Og i den ånd forestiller jeg mig indimellem, at jeg har en krystalkugle foran mig og med den skulle så evnen til at se ind i fremtiden følge med. Det er top-motiverende, og nu vil jeg dele med dig hvad jeg ser:

Det er en skøn, solrig sommerdag. Jeg befinder mig i en grøn og frodig have og har slået mig ned i en af de her fantastiske gyngesofaer. Sådan en, som jeg synes man altså SKAL sidde og slappe af i, når man bliver gammel. Jeg ER nemlig halv-gammel her i mit ’syn’, og omkring mig sidder mine skønne børnebørn – to piger og en dreng. De er omkring de 10, plus / minus et par år.

Snakken går.

Pigen med de brune øjne siger: ”Men vil det sige, at Danmark en gang har været et af de lande, der producerede mest affald? Det lyder jo helt vildt!”

Mit svar lyder noget i retning af ”Ja, men I kender jo nok det her med at det ikke er særlig sjovt at beskæftige sig med problemer, ikk? Og det var faktisk sådan, vi så på affald dengang. Som ét stort problem. Hvis du vidste, hvor meget affald, vi transporterede rundt omkring på hele kloden dengang for at komme af med problemet. Der gik jo SÅ mange år, før man fandt ud af dels at minimere affaldet og dels at bruge affaldet til noget, så det for alvor gjorde en forskel.”

”Men hvordan kunne det egentlig gå så galt?” spørger drengen.

”Jeg tror bare, vi kom til at dreje i den lidt forkerte retning i en periode – og langsomt, men sikkert var det blevet helt normalt at være grådig. Faktisk var der en gang status i dét at købe ting hele tiden, og dét at eje ting kom til at være det, vi målte hinanden på.
Det lyder måske fjollet, men det var rent faktisk dét, man troede, skabte lykke og glæde. Derfor skulle man også helst have et job, hvor dét man tjente var godt. Lønnen kunne egentlig gå hen og blive vigtigere end det man reelt lavede. Og grådighed og kreativitet hænger faktisk sjældent godt sammen, så samtidig skete der det forfærdelige, at vi glemte vores kreativitet. Pludselig var kreativitet ikke rigtig så vigtigt længere, som det for eksempel er blevet i dag – og som det i øvrigt også var for mine bedsteforældre – de var så jeres tipoldeforældre. I mange år så vi bare den anden vej, når vi så affald. Vi var lidt ligeglade, man man vel sige.
Vi skulle altså lige nogle år igennem.
Men heldigvis kan holdninger og dét, vi kalder værdier, ændre sig – også i den gode retning. Og lige som det var ved at gå helt galt, så begyndte folk heldigvis at tænke i andre baner. Holdningerne ændrede sig i flere og flere mennesker.”

Den anden pige, som er den ældste af børnene, spørger: ”Men hvordan undgår vi så, at det igen bliver ligesom dengang?”

”Tjaaah … Vi skal bare sørge for, at grådighed aldrig bliver anerkendt – det må ikke engang blive ignoreret. Den bor nemlig i os alle sammen, grådigheden. I dag er vi bare blevet lidt klogere. Når I tre fx får en skål jordbær til deling, så er I rigtig søde til at dele – selvom det jo også ville være fedt at spise dem ALLE sammen selv. Men så ved I godt at de andre bliver kede af det. Og det er jo derfor, I ikke bare tager dem alle sammen selv – I tager hensyn til andre. Jeg tror, mennesker fandt ud af, at vi selv bliver mere glade, når vi hjælper andre eller gør andre glade. I dag ved vi godt at det handler om ikke at være ligeglad og ikke være grådig.”

”For virksomhederne, som jo skal tjene penge for at leve og betale til lønninger og andre udgifter, er der sket det, at direktørerne ikke kun ser, og vurderes af andre, på de sorte og røde tal. Altså om det går godt eller skidt med at tjene penge. Sådan var det jo førhen. Nu vurderer direktørerne også de bæredygtige og sociale tiltag – og det er dem, der fortæller, om det er en god virksomhed, om det er en god arbejdsplads, om de laver noget, der er fornuftigt, og om de bruger deres penge på noget godt. Og det er jo logik for perlehøns, at jo bedre gode tiltag, virksomhederne efterhånden får lavet, jo bedre går det også for virksomheden generelt. Og den lille forskel er, at det med de sorte og røde tal alene kræver en lommeregner, mens de andre - de bæredygtige og sociale tiltag - også kræver kreativitet. Så kreativitet er blevet vigtigt igen.
Og hvilken virksomhed vil I mon være mest stolt af at arbejde for – en med de her tiltag eller en uden?”

”En med!” svarer de alle i kor.

”Ja, så man kan sige, at grådigheden og ligegyldigheden bare skal holdes nede. Og så skal kreativiteten og stoltheden have lov til at blomstre. Lyder det i grunden ikke rimelig nemt?!”

”Jo!” siger børnene, og så griner vi alle sammen og gynger videre …

Det forkerte julemarked

Vel hjemme på Munksøgård har jeg gået og tænkt tilbage på ’Det Upcyclede Julemarked’ i Det Økologiske Inspirationshus. Det var en søndag med dejligt samvær og mange gode snakke i et inspirerende hus. Der blev talt genbrug og forbrug, udvekslet ideer og fortalt gode historier. Det blev handlet anderledes julepynt og skæv-skønne gaver. Og jeg tror sørme, at jeg allerede har fundet navnet til næste års julemarked.
Dørene skulle efter planen åbne kl. 10:00, og jeg var godt klar over, at det var i sidste øjeblik, at jeg stod sammen med Charite fra Coversbycharite.dk og havde pokkers travlt med at sætte en velkomstplakat op. Jeg hørte kirkeklokkerne ringe og vidste, at nu var vi faktisk fremme ved det annoncerede starttidspunkt.
Og så blev jeg vældig glad, da jeg samtidig fik øje på den første gæst, en midaldrende dame. Vi bød pænt velkommen og skyndte os at blive færdige med det sidste. Et par minutter efter var den samme gæst imidlertid allerede på vej ud igen. Jeg nåede lige at tænke, at det var da et næsten urimeligt kort besøg, da hun sagde: ”Det var det forkerte julemarked!!”. ”Hmmm … det kan man vel diskutere”, tænkte jeg. Men hun fortalte så, at hun plejede at komme til et julemarked i Det Økologiske Inspirationshus, og dér købte hun altid en bestemt marmelade. Jeg forklarede, at omdrejningspunktet i vores julemarked var kreativt genbrug, affald og upcycling. Jeg meldte også lige at arrangøren var BEVAR.dk. Og på baggrund af alt det kunne vi derfor desværre ikke tilbyde marmelade – og så smuttede hun igen.
Der kom heldigvis masser af andre mennesker forbi i løbet af dagen. Mange trodsede blæsevejret og var dejligt nysgerrige. Selv Danmarks Radio kom forbi. Alt i alt var det bare en herlig dag, der vil blive husket længe.
Og det bliver absolut heller ikke det sidste julemarked af sin art. Men jeg er jo blevet inspireret til et navneskifte, for jeg er egentlig blevet rigtig glad for navnet ’Det Forkerte Julemarked’, så måske er det sådan, det skal hedde i 2012.

Herunder ser du nogle forkerte jule-engle fra dette års julemarked. De er designet af Maria Franzén og skabt af konserves-dåse-låg, kobbertråd fra gamle ledninger og skrottede perler. (foto: Helle Kristiansen)

Er julepynt affald - eller omvendt?

Når julepynten findes frem i butikkerne, så sker der noget helt traditionelt … inde i mit hoved. For igen spørger jeg mig selv – skal vi virkelig bruge så meget julepynt?  Det bugner jo ikke alene i de mindre butikker, man kan gå forbi på gaderne. Alle supermarkeder, med respekt for sig selv, rydder hele områder og freder dem til julepynt fra gulv til loft.

Er der husstande som hvert år ligefrem smider deres julepynt ud det ene år, for så at købe nyt det næste? Kan det tænkes at julepynt for hurtigt ender som affald.

Men kan det så ikke være omvendt - at affald bliver til julepynt? Og fidusen skulle så være at affald er gratis - og dermed kan man lave gratis julepynt og spare pengene. Eller måske er det mere en motivation. For her kommer fidusen: hvis du laver det selv, så behøver du ikke at købe nyproduceret julepynt OG så er det jo heldigvis også sådan , at den ting du selv laver, bevarer du også meget bedre ... og længere.

Her kommer et par af BEVAR's eksempler:

En fin engel. Udgangspunktet er et brugt thebrev, og så har jeg brugt kobber fra en kasseret ledning og et par perler jeg har fundet på et loppemarked.

Stjernen herunder er klippet af en konservesdåse. Inden samlingen af de tre strimler, er de snoet omkring en tusch.

Og herunder viser jeg til slut en stjerne, der er foldet af et reklamemagasin.

Den sidste, stjernen, er der måske ikke så mange der kan lave ... endnu. Men det arbejder vi på at lave om på. BEVAR viser stjernen og folde-metoden frem på Københavns Hovedbanegård fredag den 25. november fra kl. 15-18. Jeg bruger gamle magasiner fra Ud&Se.
Og det samme sker ved vores julemarked den 27. november fra kl. 10-16 i Det Økologiske Inspirationshus. Julemarkedet kan du læse om på BEVARs hjemmeside.

Og ppsssst ... Alle der fra nu - og frem til jul - vælger at 'synes om' BEVAR på Facebook, får tilsendt foldemetoden også. Og hvis alle så fortæller videre og videre, så ved alle snart hvordan vi kan genanvende fx en reklameavis og få julepynt i stedet for. Fint ikk'?

Begge initiativer nævnt her finder sted i uge 47. Og det er ikke tilfældigt, for det er den europæiske uge for affaldsforebyggelse. Meget mere om det kan du læse om på DAKOFA's hjemmeside.

Gi' en gave med en god historie

Har du nogensinde inviteret gæster og fået en vært(inde)gave, som du simpelthen ikke aner, hvor du skal gøre af? Ku’ vi ikke aftale at det er et tegn på at du ejer ting nok?!
En endnu værre situation er jo den at få noget, som du slet ikke synes om. Noget der bare skal gemmes langt væk – og det kan kun gå for langsomt.
Tænk over det næste gang du selv inviteres ud, så du kommer til at give noget der er gavnlig, eller så du måske springer det helt over.
Ifølge en undersøgelse, beskrevet i MetroExpress, er hver 10. gave spild af penge. Jeg vil da tillade mig at tilføje at det også er spild af tid og af energi – både din og klodens. 
Herunder er der et par eksempler på ligegyldige ting: Hvem i alverden er det lige, der står og mangler de her ting. Der er vel ingen der ligefrem har det stående på en ønskeliste.

Hvorfor ikke droppe gaven helt? Vil det virke forkert eller hvad? Udover den rene høflighed, så fortæller samme artikel i MetroExpress at gaver er kommunikation af stor værdi mellem giver og modtager. Og der er vel sandhed i dét, men hvorfor så ikke benytte lejligheden til at få skruet op for kommunikationen – og få sagt noget MERE med din gave. Noget om din kreativitet, fornuft, noget mere meningsfuldt og bæredygtigt. Og det fantastiske er – at så kan du lave den gave selv. Det ligegyldige og overflødige kan du købe dig til, men den gode gave laver du kan lige lave selv.

Herunder har jeg lavet en liste over søde, sjove og anvendelige værtindegaver, du selv kan lave til en billig penge, og som nok skal vække glæde:

Gi’ fx

• en urtepotte, du har i overskud, og som du har sået et lille solsikkefrø i – eller en udlægger fra en af dine egne planter
• en kagedåse (en af dine egne, som du ikke bruger mere, eller en fin en af slagsen fra den lokale genbrugsbutik) med hjemmebagte småkager i
• et glas (genbrug meget gerne et pænt syltetøjsglas) med hjemmelavet krydderolie
• et glas hjemmelavet marmelade
• en flaske hjemmelavet saft
• hjemmelavet (marcipan)konfekt i en smuk æske (gem gerne smukke chokoladeæsker – mange af dem kan fint genbruges)
• en smuk æske med hjemmelavede marengskys (hvis du forer æsken med farvet silkepapir, ser det rigtig kønt ud)
• en personlig kollage af billeder, teaterbilletter, koncertbilletter mv. – alt sammen noget, der minder om ting, du har foretaget dig sammen med værtinden/værten, og som vækker gode minder

Det var lidt ideer herfra.

Jeg er sikker på du selv har ideer også. Du er velkommen til at dele dine ideer her.
Og husk at der altid er en god historie gemt i upcycling.

Det hele startede med Søren Ryge og en T-shirt

Man tager ét stk havemand og tv-ikon, en aflagt T-shirt, en kreativ tanke, en masse begejstring og et ønske om at ændre verden …

Der var en gang en idé, der lå og ulmede. Den handlede om at finde metoder til at anvende de ting, vi løbende smider ud og får til overs, i fremstillingen af nye produkter.

Vi var langt omkring, idéen fik selskab af flere idéer – og det første produkt blev til. Et produkt, der kombinerer vores visioner under ét – og som tilmed har et anstrøg af humor over sig: Vi fik fingrene i nogle kasserede hvide T-shirts. De blev batikfarvet og fik påført skriften 'Bevar Haven' – og selvfølgelig med Søren Ryges afbilledet også. Søren Ryge selv? Han forelskede sig i idéen med det samme – og han er meget tilfreds med sit eget eksemplar!

Vi overførte kreativiteten til selve produktionsmåden. Dét resulterede i at alle T-shirts er lavet af udviklingshæmmede og unge med særlige behov. De er håndlavede og derfor er hver T-shirt helt unik. Det kan du læse mere om i en senere blog og så står der i øvrigt også mere om det på BEVAR.dk.

Nu er vores T-shirts sat til salg i webshoppen, efterfølgere kommer og med tiden en hel kollektion af upcyclede produkter. Omdrejningspunktet er 'upcycling', som i korte træk handler om at tilføre ny værdi til en ting, som ikke længere gør gavn.

Vi deler gerne ud af vores idéer – og hvis du har nogen, du gerne vil dele med os, tager vi meget gerne imod.
Find os her på bloggen og webshoppen på BEVAR.dk. Vi er i øvrigt også på Facebook. Vi frister senere med noget konkurrence-værk dér, så vi kan få spredt nogle upcycling-ringe. Følg gerne med :)