De unge er slet ikke kreative!

I min iver efter at skabe ting af skrottede materialer, begyndte jeg at lave julepynt i 2012. Jeg organiserede et julemarked i Det Økologiske Inspirationshus, hvor alle boder bød på utallige ting lavet, alle lavet af det vi alle sammen går og smider ud i hverdagen.

Men der var ikke så megen dialog. Det er der så mere af i år. Jeg droppede nemlig julemarkedet, og har i stedet tilbudt BEVAR workshop-forløb, hvor jeg har lavet julepynten sammen med deltagerne. Udgangspunktet er at materialerne er skrot og skrammel - selvfølgelig, og at dialogen undervejs er kommet omkring både forbrug, genbrug, affald, grøn omstilling, cirkulær økonomi og import af julepynt.

Jeg har haft brug for at få mere af den dialog i gang, få kastet nogle ringe i vandet og dermed også opleve en større tilfredsstillelse selv. Og det har jeg så gjort, fået og hurra for dét. Folk går til den og laver mange forskellige hyggelige juleting.

Og stor var da også begejstringen hos mig, da jeg kom ud og skulle tale med ca. 130 efterskole-elever. Skønne unge mennesker. Men kreative – dét er de altså ikke. Synes de selv.

Det var ellers vigtigt for mig at komme omkring netop kreativiteten i min snak overfor dem. Det kan jo ikke være noget nyt efterhånden, at viden ikke længere er magt. Hvis vi ikke kan hælde den ud af ærmet, så kan vi bare google den. Keep it simple!

Men det er kreativiteten, som omsætter, som skaber, forvandler, forbedrer. Gennem kreativiteten kan utallige ideer opstå og mirakler ske. Og det fine er at vi alle er kreative. Og det bedste er – det her er ikke engang noget jeg har valgt at tro på. Det er bare sådan det er. Sandheden. Det er enkelt – og det virker.

Men som man spørger – får man svar. Og jeg spurgte dem direkte: ’Synes I, at I er kreative’. Og ærligt talt. Det var ikke særlig opløftende at kun ca. 25 ud af de 130 elever ville betegne sig selv som værende kreative. Men hey, jeg har tænkt over det.

Nu var jeg jo så heldig at se dem gå i gang med en masse forskelligt skrot, som de selv havde samlet sammen i anledning af mit besøg, som havde titlen ’Fra skrot til julepynt’. De viste faktisk skønne tegn på nysgerrighed, de fik vendt op og ned på tingene og skabt nogle sjove og fine ting. Og netop dét er jo kreativitet. Så det er den ene ting: de siger ét og gør noget andet. (På billedet herunder kan man se der er gang i gammelt nodepapir, med iPhonen indenfor rækkevidde.)

Men jeg har også tænkt over hvad de mon ligger i ordet ’kreativ’. Jeg er nemlig ikke sikker på der er helt overensstemmelse mellem hvad de hver især tænker og hvad jeg egentlig selv mener.

Min konklusion er: jeg har været så utrolig heldig at have lidt tid med en masse KREATIVE unge mennesker, som bare ser sig selv som noget andet lige nu. Det ændrer sig er jeg sikker på. 

I fremtiden er nødt til at bruge vores kreativitet meget mere. Det lyder trist, når der er lidt tvang over det. Men det vil ikke føles som tvang. Det vil føles som en befrielse. Tænk på hvor mange af de her unge mennesker, som slipper for at lave det samme som deres forældre har gjort. Mange af dem slipper for det sure rutinearbejde – men får den fantastiske udfordring at bruge deres kreativitet til fx at skabe deres egne jobs, og måske endda andres jobs også.

Der er for tiden 18 millioner unge mennesker i EU, som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Vi har brug for al den kreativitet vi kan opstøve!

Og tillad mig så her at slå et slag for de lidt mindre mennesker – børnene. Kimen. For hvad er det de får og lærer gennem deres opvækst? Måske har vi en udfordring netop her. Hvis voksne mennesker som er omkring vores børn, hjemme eller i institutioner, stadig går og tror at perlepladen er lig med kreativitet – så stemmer jeg for at alle perleplader forsvinder fra hylder, skabe, skuffer og fra det danske ordforråd. Amen. Og lad os så komme videre.

Kokosnødder og kreativitet

Det kan godt være, at livet er som en æske chokolade – men så vil jeg til gengæld hævde, at affald er som kokosnødder …

Kender du det? Tankerne flyver. En dag tænkte jeg: gad vide hvordan noget så fantastisk som kokosnødder egentlig blev opdaget? Og frem dukkede følgende scenarie:

Forestil dig livet omkring en gruppe kokospalmer for 10.000 år siden. Før den blev 'opdaget' må folk jo ha' fået den i knolden ind imellem, uden at vide hvad de skulle bruge dem til. I en periode er det alvorlige emne måske taget op ved bålet om aftenen. Man har måske fokuseret længe på problemet - det hårde slag. Og det kunne ikke jo blive ved. 

Stemningen er muligvis blevet tilspidset, da de mest aggressive har foreslået et modangreb: ’Kunne vi ikke bare fælde de kæmpe træer, som tingene hænger i – så er de væk en gang for alle’ Og det har naturligvis virket provokerende på andre, nemlig dem som gik og nød godt af den skygge, som palmetræerne gav. 

Dilemmaet er nok taget op på forskellig vis, så efter snak og måske et par slagsmål forestiller jeg mig at et enkelt menneske, har formået at vende op og ned på måden de vurderede kokosnødden på. Måske har hun … eller han ... taget en i hånden og kigget nærmere på den.  Hun har undersøgt, hvad den var lavet af. Måske har hun banket den imod sit hovede eller en klippe og fundet ud af, at der inde bag den store irriterende hårde og trådede kokosskal var den lækreste hvide kokos, som kunne spises, og som oven i købet smagte godt.
 

Hun må jo være blevet hædret og fejret i årevis. For det er jo ikke svært at forestille sig, at efter dét er der kommet en sjovere snak omkring bålet: hvordan kommer vi derop og får fat i de skønne, skønne nødder?

Og så ved vi alle sammen at nogen har opdaget, at den tynde, hårde kokosskal kunne anvendes til fremstilling af bl.a. smykker, skåle og skraberedskaber.

Og senere har man fundet ud af, at det yderste, trævlede lag på kokosnødden består af fibre, som kan anvendes til fremstilling af tov, tæpper, måtter og andre nyttige ting og sager. I dag kender vi jo også alle til kokosmælk, som er fremstillet af en blanding af presset kokoskød og kokosvand.

Min pointe er selvfølgelig, at når det handler om irriterende problemer som kokosnødder og affald, så er det kreativiteten, der skal på banen. Kreativitet gør at vi er i stand til at se det hele fra en ny vinkel for at give plads til at noget nyt opstår. Og det kunne jo være, man kunne få noget fornuftigt ud af det!
(foto: Merete Asmussen)