I min iver efter at skabe
ting af skrottede materialer, begyndte jeg at lave julepynt i 2012. Jeg
organiserede et julemarked i Det Økologiske Inspirationshus, hvor alle boder
bød på utallige ting lavet, alle lavet af det vi alle sammen går og smider ud i
hverdagen.
Men der var ikke så megen
dialog. Det er der så mere af i år. Jeg droppede nemlig julemarkedet, og har i stedet tilbudt BEVAR workshop-forløb, hvor jeg har lavet julepynten sammen
med deltagerne. Udgangspunktet er at materialerne er skrot og
skrammel - selvfølgelig, og at dialogen undervejs er kommet omkring både forbrug, genbrug,
affald, grøn omstilling, cirkulær økonomi og import af julepynt.
Jeg har haft brug for at
få mere af den dialog i gang, få kastet nogle ringe i vandet og dermed også
opleve en større tilfredsstillelse selv. Og det har jeg så gjort, fået og hurra
for dét. Folk går til den og laver mange forskellige hyggelige juleting.
Og stor var da også
begejstringen hos mig, da jeg kom ud og skulle tale med ca. 130
efterskole-elever. Skønne unge mennesker. Men kreative – dét er de altså ikke.
Synes de selv.
Det var ellers vigtigt for
mig at komme omkring netop kreativiteten i min snak overfor dem. Det kan jo
ikke være noget nyt efterhånden, at viden ikke længere er magt. Hvis vi ikke
kan hælde den ud af ærmet, så kan vi bare google den. Keep it simple!
Men det er kreativiteten,
som omsætter, som skaber, forvandler, forbedrer. Gennem kreativiteten kan
utallige ideer opstå og mirakler ske. Og det fine er at vi alle er kreative. Og
det bedste er – det her er ikke engang noget jeg har valgt at tro på. Det er
bare sådan det er. Sandheden. Det er enkelt – og det virker.
Men som man spørger – får
man svar. Og jeg spurgte dem direkte: ’Synes I, at I er kreative’. Og ærligt
talt. Det var ikke særlig opløftende at kun ca. 25 ud af de 130 elever ville
betegne sig selv som værende kreative. Men hey, jeg har tænkt over det.
Nu var jeg jo så heldig at
se dem gå i gang med en masse forskelligt skrot, som de selv havde samlet
sammen i anledning af mit besøg, som havde titlen ’Fra skrot til julepynt’. De
viste faktisk skønne tegn på nysgerrighed, de fik vendt op og ned på tingene og
skabt nogle sjove og fine ting. Og netop dét er jo kreativitet. Så det er den
ene ting: de siger ét og gør noget andet. (På billedet herunder kan man se der er gang i gammelt nodepapir, med iPhonen indenfor rækkevidde.)
Men jeg har også tænkt over hvad de
mon ligger i ordet ’kreativ’. Jeg er nemlig ikke sikker på der er helt
overensstemmelse mellem hvad de hver især tænker og hvad jeg egentlig selv
mener.
Min konklusion er: jeg har
været så utrolig heldig at have lidt tid med en masse KREATIVE unge mennesker,
som bare ser sig selv som noget andet lige nu. Det ændrer sig er jeg sikker på.
I fremtiden er nødt til at bruge vores kreativitet meget mere. Det lyder trist, når der er lidt tvang over det. Men
det vil ikke føles som tvang. Det vil føles som en befrielse. Tænk på hvor
mange af de her unge mennesker, som slipper for at lave det samme som deres
forældre har gjort. Mange af dem slipper for det sure rutinearbejde – men får
den fantastiske udfordring at bruge deres kreativitet til fx at skabe deres
egne jobs, og måske endda andres jobs også.
Der er for tiden 18
millioner unge mennesker i EU, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Vi har brug for al den kreativitet vi kan opstøve!
Og tillad mig så her at
slå et slag for de lidt mindre mennesker – børnene. Kimen. For hvad er det de
får og lærer gennem deres opvækst? Måske har vi en udfordring netop her. Hvis
voksne mennesker som er omkring vores børn, hjemme eller i institutioner,
stadig går og tror at perlepladen er lig med kreativitet – så stemmer jeg for
at alle perleplader forsvinder fra hylder, skabe, skuffer og fra det danske ordforråd.
Amen. Og lad os så komme videre.
